Idegrundlag
Nordic Energy Group er etableret med baggrund i et ønske om at sikre større udbredelse af energi besparende løsninger ved at arbejde med design af smukke produkter, der på en enkel måde kan integreres i bygningers varierende arkitektur. Ejerkredsen bag Nordic Energy Group har i mange år arbejdet med bygnings relaterede produkter, hvor design har spillet en væsentlig rolle. Den moderne forbruger stiller høje krav til udseendet af sit hjem eller arbejdsplads, hvorfor der også indenfor energi besparende produkter er behov for at arbejde med design.
Mange undersøgelser viser at den væsentligste barriere for udbredelse af solenergi er, at solfangere og solceller ikke er arkitektonisk acceptable. Med andre ord fravælges solenergi i dag ofte på grund af designet, selvom det er anerkendt, at et solenergi anlæg kan bidrage til en væsentlig reduktion af energiomkostningen i en bygning.
Nordic Energy Group har med baggrund i dette udviklet og patenteret et fuldt tagintegreret solenergi program, der på en smuk og diskret måde sikrer at solenergi nu kan indgå som en naturlig del af en bygnings arkitektur. Nordic Energy Group forventer at udvide sortimentet af energi besparende produkter løbende med baggrund i innovation, kvalitet og design.
|
|
|