Nordic Energy Group - Ren energi Sådan fungerer Combivarme anlæggetSådan fungerer Combivarme anlægget
 
 

Sådan fungerer combivarme-anlægget

 

Et Nordic Energy Group Combivarme-anlæg er opbygget omkring kendte teknologier som solvarme, jordvarme, ventilation og køling. Det unikke i Nordic Energy Group Combivarme-anlægget er sammenbygningen og den avancerede internetbaserede styring, der sikrer at de enkelte komponenter hele tiden fungerer optimalt i forhold til hinanden.

 

 

Grundprincippet i Combivarme-anlægget bygger på at anvende billigste energikilde først. Solen genererer som bekendt store mængder energi, der bl.a. opmagasineres i jorden. Jordens temperatur kommer i 1 meters dybde sjældent under frysepunktet og selv nogle få graders varme i jorden kan generere meget energi. Det er derfor for os indlysende at vi først og fremmest skal anvende disse gratis energikilder til opvarmning af vore boliger og arbejdspladser.  Det betyder at solvarmeanlægget anvendes til opvarmning af brugsvandet og efterfølgende som tilskud til rumopvarmningen.

 
Moderne bygninger er i dag så tætte, at der ikke forekommer naturlig ventilation gennem sprækker og revner. Montering af et ventilationsanlæg er derfor nødvendig for at sikre et behageligt indeklima.

 

Om sommeren bliver vore boliger ofte meget varme at opholde sig i, hvorfor mange vælger at montere et airconditionanlæg. Såvel ventilationsanlæg som airconditionanlæg er energitunge.

 

For at opfylde ventilationskravene og sikre en behagelig temperatur i den varme periode af året kan et Nordic Energy Group Combivarme-anlæg leveres med et energibesparende ventilationsanlæg med påmonteret køleflade. Såvel ventilationsanlæg som kølefladen får hovedparten af sit energiforbrug fra de gratis energikilder solen og jordvarmen.

 

 

 

Når varmtvandsbeholderen er varmet op, er der to muligheder for at anvende varmen fra solfangerne:

  1. Såfremt bygningen har behov for varme, blandes varmen fra solfangene op med varmen fra jordslangerne og tilføres varmepumpen direkte, idet styringen sikrer, at indløbstemperaturen holdes på max 20 grader for at skåne varmepumpen.
  2. I perioder, hvor det ikke er muligt at anvende den store mængde varme, der genereres fra solfangerne, transporteres den overskydende varme ned i jordvarmeslangerne, der således fungerer som buffertank. Her anvendes solvarmen som forvarmer til den varme jorden afgiver inden den transporteres ind i jordvarmepumpen.

Med dette princip hæver vi den temperatur, der tilføres varmepumpen med ca. 5 grader, hvilket bevirker at COP værdien på varmepumpen stiger kraftigt og energiforbruget til varmepumpen sænkes meget markant.

 


Nordic Energy Group ApS
Jellingvej 11 - 9230 Svenstrup - Tlf.: +45 50 77 04 50 - Fax: +45 96 52 01 11